Den 1. januar 2022 trådte den nye stalkingbestemmelse i straffeloven i kraft.
Stalking er reguleret i straffelovens § 242 og lyder som følger:
”Den, der på en måde, som er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende, straffes for stalking med bøde eller fængsel indtil 3 år.” I modsætning til tidligere regler kræver den nye bestemmelse ikke, at der på forhånd er udstedt et tilhold eller opholdsforbud for at kunne straffes.
Men hvornår har man overhovedet gjort sig skyldig i overtrædelse af bestemmelsen om stalking?
Bestemmelsen handler om adfærd, der kan forstyrre eller krænke en andens fred. Det er ikke et krav, at den forurettede faktisk har følt sig krænket – det afgørende er, om adfærden typisk er egnet til at skabe utryghed eller ubehag. Ved vurderingen ser man bl.a. på form og hyppighed, hvilken relation der er mellem parterne og om handlingen virker utryghedsskabende, ubehagelig eller forstyrrende.
For at adfærd er ”systematisk og vedvarende” i henhold til bestemmelsen, skal den gentages og fremstå som et mønster. Enkeltstående episoder, som én opringning, er normalt ikke nok. Adfærden behøver ikke være af samme type, men den skal strække sig over en periode.
Henvendelser fra gerningspersonen til forurettede udgør ”kontakt” i bestemmelsens forstand – det kan være personligt, skriftligt, telefonisk eller digitalt. Det kan både være direkte, indirekte og nonverbalt. Tilfældige og korte møder uden initiativ fra gerningspersonen tæller ikke.
”Forfølgelse” dækker over, at gerningspersonen overvåger eller følger forurettede uden egentlig kontakt. Det kan bl.a. ske ved at møde op og holde øje med bopæl eller arbejdsplads, at bruge digitale midler som gps eller at søge oplysninger gennem familie eller myndigheder.
Den sidste måde, hvorpå man kan være omfattet af bestemmelsen er, hvis man ”på anden måde chikanerer.” Eksempler kan være ødelæggelse af forurettedes ejendele, deling af private oplysninger samt rygtespredning eller falske anklager.
Der foretages dog altid en konkret vurdering i hver enkel sag. Hvilket kan lede til næste spørgsmål:
Hvordan er praksis for disse sager, hvad er straffen og er det muligt at få tilkendt erstatning?
Straffen for førstegangstilfælde af overtrædelse af bestemmelsen udmåles som udgangspunkt ikke lavere end 40 dages ubetinget fængsel. Der kan straffes med fængsel indtil 3 år.
Det er også muligt at få erstatning i form af tortgodtgørelse i disse sager.
Eksempler på praksis:
👉 Sag om stalking og overtrædelse af tilhold – straf på 60 dages fængsel(Vestre Landsret 18. juni 2025):
En mand (T), født i 1989, blev idømt 60 dages fængsel for stalking efter straffelovens § 242 og for overtrædelse af et tilhold.
I cirka en måned opsøgte T næsten dagligt sin ekskæreste (F) ved hendes bopæl og fulgte hende i ét tilfælde på vej hjem fra arbejde. Som følge heraf fik T et tilhold, der forbød ham at kontakte eller opsøge F. Alligevel brød han tilholdet tre gange på blot en uge. Han mødte igen op ved hendes bopæl, fulgte efter hende og kiggede ind ad vinduerne i hendes lejlighed.
Retten vurderede, at T’s handlinger udgjorde systematisk og vedvarende forfølgelse og chikane. Han blev derfor kendt skyldig i overtrædelse af straffelovens § 242 og reglerne om tilhold (§ 21, stk. 1, jf. § 1 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning).
Byretten fastsatte straffen til 60 dages fængsel, men gjorde den betinget med vilkår om samfundstjeneste. Byretten lagde vægt på, at T ikke havde optrådt truende, at stalkingen kun havde varet omkring en måned og var ophørt, samt at T ikke tidligere var straffet og havde gode personlige forhold.
Landsretten var enig i straflængden, men fandt, at der ikke var særlige omstændigheder, der kunne begrunde en betinget dom. Landsretten ændrede derfor byrettens afgørelse, så straffen skulle afsones ubetinget.
👉 Ingen samfundstjeneste i sag om stalking – 40 dages ubetinget fængsel (Højesteret 13. februar 2025):
En mand (T), som ikke tidligere var straffet, blev dømt for stalking af sin ekskæreste over en periode på ca. 3 måneder.
T kontaktede gentagne gange sin ekskæreste via sociale medier, sms, opkald, brev og ved to personlige henvendelser – én gang på hendes bopæl – selvom hun flere gange havde gjort det klart, at hun ikke ønskede kontakt. I løbet af perioden var T fem gange i kontakt med politiet, som opfordrede ham til at stoppe.
Efter forløbet blev ekskæresten henvist til psykolog på grund af angst og søvnproblemer.
Sagen handlede for Højesteret om strafudmålingen. Højesteret lagde vægt på, at forarbejderne til straffelovens § 242 fastslår, at straf for førstegangs-stalking som udgangspunkt ikke bør være lavere end 40 dages ubetinget fængsel.
Kun i helt særlige tilfælde kan straffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste, og det kan kun undtagelsesvist komme på tale at idømme en rent betinget dom – for eksempel med krav om behandling.
Højesteret stadfæstede derfor dommen på 40 dages ubetinget fængsel og fandt ikke grundlag for at gøre straffen betinget.
👉 1 års fængsel for stalking, trusler og vidnetrusler – 10.000 kr. i tortgodtgørelse (Østre Landsret 11. november 2024):
En mand (T), født 1985, blev dømt for stalking, trusler, vidnetrusler, overtrædelse af tilhold samt trussel mod en politiassistent.
Fra november 2020 til december 2021 sendte T i seks tilfælde sms’er, hvor han truede sin tidligere samlever (F) på livet eller med alvorlig vold.
Fra januar til juni 2022 kontaktede han F mere end 653 gange via sms, telefonsvarerbeskeder og ved at sende beskeder til hendes forældre. Mange af beskederne indeholdt dødstrusler og trusler om vold. Han fremsatte også trusler om F over for ansatte på parrets fællesbarns skole og en kommunal sagsbehandler.
I perioden marts – juni 2022 fortsatte T med at stalke og true F samt fremsætte vidnetrusler. Den 15. juni fik T forkyndt et tilhold, men han fortsatte med at sende beskeder og blev derfor også dømt for overtrædelse af tilholdet. Hertil kom, at han indtalte en trussel om vold mod en politiassistent på F’s telefonsvarer.
Byretten idømte T 1 års fængsel. Retten lagde vægt på:
- den massive mængde kontakt og trusler
- den lange periode, hvor stalking og trusler fandt sted
- at F pga. fællesbarnet B var tvunget til en vis kontakt med T
- at en del af stalkingen skete efter tilholdet var meddelt
- at T også var skyldig i vidnetrusler og trussel mod politi
Byretten fandt ikke grundlag for at tilkende F erstatning.
T ankede dommen for at få nedsat straffen, men landsretten stadfæstede byrettens afgørelse. Efter en samlet vurdering pålagde landsretten desuden T at betale 10.000 kr. i tortgodtgørelse til F for de psykiske følger af hans adfærd.
👉 Udvisning i sag om stalking – fællesstraf på 1 års fængsel (Østre Landsret 1. maj 2024):
En 44-årig kvinde (T), født og opvokset i Nordmakedonien, blev dømt for fem tilfælde af stalking.
Byretten idømte hende en fællesstraf på 1 år og 1 måneds fængsel og gav hende en advarsel om udvisning. T ankede dommen, især spørgsmålet om udvisning.
T havde to børn på 13 og 16 år med F2. Børnene bor hos F2, der har forældremyndigheden. T havde ikke samvær med børnene, men havde telefonisk kontakt. Hun havde tidligere arbejdet i F2’s restaurant og senest været på ferie i Nordmakedonien fra august til oktober 2023. T havde ejendom i Nordmakedonien og ingen familie dér.
T var tidligere straffet flere gange for personfarlig kriminalitet og overtrædelse af tilhold, herunder stalking. Hun var tidligere advaret om, at yderligere kriminalitet kunne føre til udvisning.
Landsretten vurderede, at T’s kriminalitet var alvorlig, systematisk og en trussel mod den offentlige orden. Selvom udvisningen ville betyde, at T blev fysisk adskilt fra sine børn, kunne børnene besøge hende i Nordmakedonien og holde kontakt via telefon og internet.
Landsretten fandt, at der var en betydelig risiko for gentagelse af kriminalitet, og at tungtvejende grunde talte for udvisning. Udvisningen blev derfor vurderet som proportional og ikke i strid med EMRK artikel 8 (retten til familieliv).
Landsretten ændrede dommen til udvisning med 6 års indrejseforbud og nedsatte fællesstraffen til 1 års fængsel.
👉 Stalking – straf forhøjet fra 3 til 4 måneders fængsel (Østre Landsret 19. marts 2024):
En mand (T) blev i byretten dømt for stalking efter straffelovens § 242 samt for overtrædelse af et tilhold (§ 21, stk. 1, jf. § 1 i lov om tilhold). Straffen blev fastsat til 3 måneders fængsel.
Retten fandt det bevist, at T i den relevante periode havde kontaktet sin tidligere partner (F) mindst 36 gange telefonisk og mindst én gang personligt ved hendes bopæl.
Landsretten var enig i skyldsspørgsmålet. Fire voterende fandt dog, at straffen burde forhøjes til 4 måneders fængsel, fordi:
- antallet af overtrædelser af tilholdet var betydeligt
- T tidligere var dømt for lignende forhold, herunder to overtrædelser af tilholdet samt afpresning, dødstrusler og vidnetrusler mod F
Landsretten ændrede derfor dommen, så straffen blev forhøjet til 4 måneder.
👉 Ubetinget fængsel i 3 måneder for førstegangs-stalking (Østre Landsret 12. marts 2024):
En mand (T), født 1975, blev dømt for stalking efter straffelovens § 242.
Over en periode på ca. 7 måneder sendte T omkring 300 beskeder til sin tidligere ægtefælle (F), der er mor til hans børn. Han opsøgte hende desuden flere gange på hendes bopæl og andre steder og kontaktede i to tilfælde hendes forældre. En del af handlingerne blev begået efter, at T havde fået tilhold mod at opsøge F.
T var ikke tidligere straffet for forhold af betydning. Byretten idømte ham 3 måneders fængsel, men gjorde straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste.
Landsretten fandt straflængden passende, men flertallet vurderede, at der ikke var særlige omstændigheder, som kunne begrunde en betinget dom. Straffen blev derfor gjort ubetinget.
👉 40 dages ubetinget fængsel for stalking – 10.000 kr. i tortgodtgørelse (Vestre Landsret 6. marts 2024)
En mand (T), født 1994, blev dømt for stalking efter straffelovens § 242.
Fra 2. januar til 15. marts 2022 kontaktede og chikanerede T sin tidligere partner (F) systematisk og vedvarende, selvom hun den 2. januar havde bedt ham stoppe. T:
- skrev gentagne gange til F, også fra en andens profil
- kontaktede andre for at få beskeder sendt videre til F
- forsøgte flere gange at ringe til hende
- mødte flere gange op ved hendes adresse, gemte sig i affaldsskuret, afleverede brev og energidrikke
- greb fat i F ved en lejlighed
Retten fandt det bevist, at T handlede forsætligt og på en måde, der krænket F’s fred.
På grund af omfanget, varigheden og karakteren af adfærden – herunder de gentagne fysiske fremmøder – idømte retten T 40 dages ubetinget fængsel. Der var ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde en betinget dom.
F blev tilkendt 10.000 kr. i tortgodtgørelse på grund af den krænkende og belastende adfærd, som også påvirkede hendes mindreårige søn.
👉 28 henvendelser til ekskæreste var ikke stalking – T frifundet (Østre Landsret 23. januar 2024):
En mand (T), født 1973 og uden tidligere domme, var tiltalt for stalking efter straffelovens § 242.
I løbet af 40 dage kontaktede han sin ekskæreste (F) ca. 28 gange via mails, sms’er, telefonopkald og personlige henvendelser, selvom hun havde frabedt sig kontakt. T og F havde været kærester i 12 år, og T håbede på forsoning, som tidligere var sket efter brud.
Byretten:
- Flertallet frifandt T, da henvendelserne ikke blev vurderet som så systematiske og vedholdende, at de opfyldte betingelserne for stalking.
- Der blev lagt vægt på, at henvendelserne ikke indeholdt trusler, og at T stoppede, efter F politianmeldte ham og fik et tilhold.
- Mindretallet mente, at henvendelserne havde været egnet til at krænke F’s fred, og at T havde forsæt, men at der ikke var tale om egentlig forfølgelse.
Landsretten:
Tiltrådte byrettens flertals afgørelse og stadfæstede frifindelsen.
👉 40 dages ubetinget fængsel for stalking via MobilePay, mails og opkald (Vestre Landsret 20. februar 2023):
En mand (T), født 1975, blev dømt for stalking efter straffelovens § 242.
I ca. en måned havde T kontaktet og chikaneret sin tidligere samlever (F), som han mente havde været ham utro. Han:
- sendte ca. 130 beskeder via MobilePay
- foretog 30-40 telefonopkald
- sendte ca. 100 e-mails, flere med chikanerende indhold om F’s krop og udseende
- truede med at kontakte hendes arbejdsplads og familie
Byretten idømte T 40 dages fængsel, men gjorde straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste.
Anklagemyndigheden ankede dommen og krævede skærpelse. Landsretten fandt, at 40 dage var en passende straf, men at der ikke var grundlag for at gøre straffen betinget – uanset T’s gode personlige forhold.
Straffen blev derfor ændret til 40 dages ubetinget fængsel.
👉 1 års fængsel for stalking, hærværk, brandstiftelse, husfredskrænkelse og trusler (Vestre Landsret 23. februar 2023):
En mand (T), født 1975, blev dømt til 1 års ubetinget fængsel for en række forhold begået mod sin tidligere kæreste (F1) og hendes nye kæreste (F2) over en periode på ca. to måneder.
T havde:
- begået hærværk eller sat ild til tre biler tilhørende F1 eller F2
- knust en rude til F1’s lejlighed
- to gange trængt uberettiget ind i F1’s lejlighed
- tre gange fremsat trusler mod F1 og F2
- systematisk chikaneret og forfulgt F1 via sociale medier, overvågning ved bopælen og fotografering af hendes hjem
Landsretten lagde vægt på alvoren i brandstiftelse, hærværk og trusler, samt at forholdene samlet set havde været systematiske og vedvarende. Det betød, at der også forelå en overtrædelse af stalking-bestemmelsen i straffelovens § 242.
Straffen blev derfor fastsat til 1 års ubetinget fængsel.
👉 Ikke udvisning af nordmakedonsk statsborger idømt 1 år og 3 måneders fængsel (Østre Landsret 16. december 2022):
T, født 1979 og statsborger i Nordmakedonien, blev dømt for stalking og trusler mod sin tidligere ægtefælle (F1) og F2 samt for overtrædelse af tilhold og gentagen vold mod F3.
T havde tidligere to gange fået betinget fængsel for lignende kriminalitet og havde modtaget advarsel om, at yderligere kriminalitet kunne føre til udvisning. Hun kom til Danmark som voksen i 2005, havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet, talte kun lidt dansk og havde to børn på 12 og 14 år med F1, som havde forældremyndigheden alene.
Byretten idømte en fællesstraf på 1 år og 3 måneders fængsel, men frifandt T for udvisning og gav kun en advarsel.
Anklagemyndigheden ankede spørgsmålet om udvisning. Landsretten stadfæstede dog byrettens afgørelse og vurderede, at udvisning ville være uproportionalt og i strid med EMRK artikel 8, bl.a. på grund af T’s tilknytning til Danmark og muligheden for at bevare kontakten til sine mindreårige børn.
Kontakt os for bistand i stalkingsager.
/ Mie
