Ikke samvær mellem far og børn født henholdsvis i 2008 og 2014.
Parterne havde to døtre sammen. B1, født i 2008, og B2, født i 2014.
Far var i marts 2021 idømt 1 år og 9 måneders fængsel for seksuelle overgreb begået i 2018 og 2019 mod B1 og dennes veninde. Af straffen skulle 6 måneder afsones, mens resten blev gjort betinget med vilkår om blandt andet psykiatrisk/sexologisk behandling i 2 år. Sagen blev behandlet som en tilståelsessag.
Inden overgrebene praktiserede parterne en 7/7 ordning.
Mor nedlagde påstand om, at den fælles forældremyndighed over B1 og B2 skulle ophæves og tillægges mor alene, subsidiært at begge børn havde bopæl hos mor. Mor nedlagde endvidere påstand om, at børnene ikke skulle have samvær med deres far.
Far nedlagde påstand om, at der fortsat skulle være fælles forældremyndighed, og at der skulle fastsættes overvåget samvær med begge børn syv gange af en times varighed med to ugers mellemrum.
Begge piger gav udtryk for, at de savnede deres far.
Familieretten (Retten i Roskilde) ophævede den fælles forældremyndighed over begge børn og bestemte, at de skulle have bopæl hos mor, ligesom der ikke blev fastsat samvær i forhold til nogen af børnene.
Familieretten henviste til forældreansvarslovens § 4a, hvor det fremgår, at en far eller mor, der er idømt ubetinget fængselsstraf eller dømt til anbringelse eller forvaring for overtrædelse af en række nærmere præciserede straffelovsovertrædelser, som udgangspunkt ikke kan få del i forældremyndigheden, få bopælen over barnet eller få samvær eller anden kontakt med barnet.
Familieretten henviste endvidere til karakteren og grovheden af den kriminalitet, som faren var fundet skyldig i, herunder at overgrebene var begået for relativt nylig mod B1 og dennes veninde. Det forhold, at begge piger havde givet udtryk for, at de savnede deres far, kunne ikke føre til en anden vurdering.
Far ankede dommen til landsretten for så vidt angik B2.
For landsretten forklarede far, at han nu havde været til 6 samtaler med psykolog og psykiater, idet han frivilligt havde valgt at følge et sexologisk behandlingsforløb.
Landsretten stadfæstede Familierettens dom.
Landsretten henviste ligesom Familieretten til forældreansvarslovens § 4a.
