Tysk afgørelse om midlertidig bopæl eksigibel, men tvangsfuldbyrdelse nægtet.
Parterne havde børnene B1, B2, B3 og B4.
Parterne gik fra hinanden i 2014, og børnene havde herefter bopæl hos deres mor i Tyskland og samvær med deres far i Danmark.
I sommeren 2021 skiftede B3 med parternes samtykke bopæl til far.
B1 og B2 var på weekendsamvær hos far i august 2021. B1 og B2 blev ikke udleveret til mor efter endt samvær med henvisning til, at børnene ikke ville tilbage til deres mor pga. vold fra morens side.
Far anlagde i september 2021 en sag mod mor i Tyskland med påstand om, at forældremyndigheden blev tillagt ham.
En tysk appelret bestemte ved en afgørelse af 27. oktober 2021, at børnene skulle have midlertidigt bopæl hos mor, mens hovedsagen verserede. Mor anmodede familieretten om tvangsfuldbyrdelse af afgørelsen om midlertidig bopæl.
Under en børnesamtale i familieretten gav børnene udtryk for, at de ikke ville tilbage til mor, bl.a. fordi hun havde udsat dem for vold.
Familieretten fandt, at afgørelsen var eksigibel i Danmark efter § 4 i lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv. Fuldbyrdelse skulle ske efter de danske regler i retsplejelovens kapitel 42 b.
Familieretten fandt, at det ikke var til børnenes bedste at tvangsfuldbyrde den midlertidige afgørelse om bopæl, jf. retsplejelovens § 456 p, 1. pkt., og nægtede derfor at fremme tvangsfuldbyrdelsessagen. Dette var bl.a. begrundet i børnenes udtalelser i forbindelse med børnesamtalen.
Landsretten stadfæstede i henhold til grundene.
