De fire modeller

Sagsbehandling i Familieretten

I en given familiesag afklares indledningsvist spørgsmålet om beskikkelse af advokater. Herefter berammes der som udgangspunkt et telefonmøde med dommeren samt parternes advokater. Under dette telefonmøde drøftes hvilken sagsbehandlingsmetode (model), der vil være bedst for den pågældende families problemstillinger. 

Valget af model vil afhænge af, hvad der bedst sikrer barnets trivsel afhængigt af familiens behov og den enkelte sags konkrete omstændigheder.

Familiesager behandles efter fire forskellige modeller, hhv. model A, B, C og D. Følgende vil belyse, hvad de forskellige modeller indebærer.

Model A

Denne model indebærer et forberedende møde med børnesagkyndig og mulighed for endnu et møde, der kan overgå til hovedforhandling (model C).

Første forberedende møde

I det første forberedende møde afsættes ca. 2 timer. Her deltager forældrene, dommeren, en børnesagkyndig samt forældrenes eventuelle advokater. 

Indledningsvist fortæller dommeren om mødets formål samt forløb. Herudover informerer dommeren forældrene om, at de har pligt til at tale sandt, hvis de udtaler sig. Herefter fastlægges de foreløbige påstande, den børnesagkyndige stiller spørgsmål til forældrene, hvoraf forældrene udtrykker deres syn og oplevelse af konflikten.

Endvidere drøftes mulighederne for at forlige sagen. Såfremt sagen ikke bliver forligt på det første møde, vil dommeren samt den børnesagkyndige aftale tid for en eventuel børnesamtale, om der skal indhentes yderligere oplysninger mv. 

Såfremt sagen ikke forliges på mødet, aftales et nyt forberedende møde, hvis det vurderes, at der er mulighed for et forlig. Hvis ikke, berammes sagen til hovedforhandling (model C). 

Andet forberedende møde, der straks kan overgå til hovedforhandling

På det andet forberedende møde, herunder retsmødet, vil den børnesagkyndige uddybe oplysninger der fremgår af notatet fra en eventuel børnesamtale, observationsrapporter, prøveperioder mv. Den børnesagkyndige vil give råd til, hvad der vil være til barnets bedste. Fokus er derved på barnet frem for den indbyrdes konflikt mellem parterne. 

I tilfælde, hvor forlig ikke opnås, afsluttes det forberedende møde, og der afholdes herefter hovedforhandling, hvor den børnesagkyndige som udgangspunkt ikke deltager.

Hovedforhandlingen afholdes i en retssal af den dommer, der hidtil har behandlet sagen. Sagen afsluttes med dom, medmindre parterne indgår forlig efter hovedforhandlingen.  

Model B

Denne model indebærer et forberedende møde med børnepsykolog og børnesamtale, der kan afsluttes med forlig eller dom.

Der afsættes ca. 3 timer til det forberedende møde, børnesamtale(r) og evt. hovedforhandling.

Retsmødet afholdes i retssalen, hvor parterne deltager med deres eventuelle advokater samt en børnesagkyndig. 

Indledningsvist fortæller dommeren formålet med retsmødet samt forløb. Herefter fastlægges påstande og forældrene afgiver forklaringer. Den børnesagkyndige har mulighed for at stille spørgsmål.

Som udgangspunkt indkaldes barnet/børnene til en børnesamtale på det tidspunkt, hvor forældrene har afgivet deres forklaringer. Dette sker normalt 1,5 time efter retsmødets start. Her afbryder dommeren det forberedende møde, hvorefter dommeren og den børnesagkyndige går til et mødelokale, der er indrettet til børnesamtaler. Der skal sørges for, at en person, som barnet er tryg ved, kommer med barnet til børnesamtalen samt går med barnet efter denne samtale. 

Efter børnesamtalen vender dommeren og den børnesagkyndige tilbage til retssalen, hvor retsmødet fortsætter. Den børnesagkyndige informerer om hovedindholdet af børnesamtalen samt indtrykket af barnet ud fra et notat, den børnesagkyndige har udarbejdet fra samtalen. 

Herefter drøftes om der er grundlag for et forlig, eller om sagen skal afgøres ved dom. Såfremt parterne er indstillet på en forligsmæssig løsning, vil dommeren søge at forlige sagen. Er parterne ikke indstillet på at forlige sagen, vil sagen overgå til hovedforhandling.

Denne model kan anvendes, selvom der ikke skal afholdes børnesamtale, hvis det findes hensigtsmæssigt.

Model C

Denne model indebærer hovedforhandling uden forberedende møder. Sagen afsluttes med en dom.

Under hovedforhandlingen fastlægges først parternes påstande. Som udgangspunkt vil der ikke være nogen forelæggelse, idet dommeren inden hovedforhandlingen har læst sagens dokumenter. Herefter afgiver forældrene forklaring, hvorefter der er mulighed for at procedere sagen. 

I nogle sager er der afholdt børnesamtale inden hovedforhandlingen. I de fleste sager afholdes der først børnesamtale efter parternes forklaring. 

Retten kan træffe bestemmelse om indhentelse af yderligere oplysninger. I så fald skal parterne have mulighed for at komme med bemærkninger, inden sagen afsluttes med dom.

Model D

Denne model indebærer retsmægling, der afsluttes med forlig eller sendes til Familieretten til behandling efter model C, hvis forlig ikke opnås.

Forudsætningen for retsmæglingen er, at forældrene er enige om at medvirke. 

Fordelen ved retsmægling er, at forældrene beholder ejerskabet til konflikten ved selv at nå frem til en aftale. 

Retsmægling afholdes af en uddannet retsmægler. Der medvirker således ikke en dommer og som udgangspunkt heller ikke en børnesagkyndig. 

Model A

Denne model er særlig velegnet, hvor:

  • Det er relevant for parterne, at de får tid til refleksion
  • Der er behov for en prøveperiode
  • Omstændighederne taler for, at den børnesagkyndige spiller en aktiv rolle

Model B

Denne model er særlig velegnet, hvor:

  • Parterne fortrækker en samlet samt koncentreret behandling i et møde
  • Familien kun skal møde i retten én gang, idet børnesamtalen samt hovedforhandlingen som regel afholdes samme dag
  • Barnet har en alder, hvor der kan afholdes børnesamtale

Model C

Denne model er særlig velegnet, hvor:

  • Parterne foretrækker en hovedforhandling uden mulighed for forudgående drøftelser
  • Børnesagkyndig kun medvirker ved afholdelse af en evt. børnesamtale
  • Der er højt konfliktniveau eller trusler om vold

Model D

Denne model er særlig velegnet, hvor:

  • Parterne på forhånd er indstillet på at søge en forligsmæssig løsning
  • Konflikten reelt drejer sig om andre spørgsmål end forældremyndighed og bopæl; fx spørgsmål om samvær, økonomiske forhold eller forældrenes indbyrdes kommunikation. 
  • Forældrene har større indflydelse på processen og har mulighed for at arbejde med forskellige løsningsforslag. 
  • Forældrene beholder ejerskabet til konflikten og oplever selv at kunne nå frem til en aftale. 

Har du brug for hjælp?

Står du en svær situation, og har du brug for vores hjælp, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os. Første samtale er helt uforpligtende og gratis.